søndag den 22. november 2009

Skarv

Skarv (Phalacrocorax carbo) : skarven er en stor fugl med en totallængde på ca. 90 cm. Kønnene ser ens ud. Næbbet er langt og kraftigt med en krum spids. Dens tæer er forbundet med svømmehud. Farven er dybsort med en grønlig metalglans. Dog er den på ryg, skuldre og overfladen af vingerne næsten bronzefarvet med et skælagtigt udseende. Struben og kinderne er hvide. Jeg har læst at fuglen er forholdsvis tavs, men i nærheden af reden giver den lyde der kunne beskrives som "kro-kro-kro" og "kok-kok-kok".

Skarven lever af fisk, og lever derfor altid tæt på vandet. Den dykker efter fiskene i vandet.

Den var tæt på at uddø p.g.a. at mennesket jagede fuglen meget, da de anså skarven for at være en konkurrent i fiskeri. Desuden er dens efterladenskaber ætsende, og i stand til at ødelægge de træer, den lever på. I dag er den heldigvis beskyttet af love mange steder, f.eks. i nationalparken Katinger Watt. Her et billede fra flickr.com:
                                                                                 


Denne måde at sidde på er typisk for skarven, da den gør det for at tørre sine fjer efter en dykketur.

Morgen i biotopen

Nu har jeg været i biotopen om morgenen to weekender efter hinanden så tidligt, at der var næsten helt stille. På denne tid af året er der heldigvis heller ikke så mange mennesker. Der er et sted i Katinger Watt, hvor der blev opstillet hytter til at sidde i og iagttage fuglene, uden at de lægger mærke til een. Hytterne står imellem nogle volde, der skal forhindre, at fuglene ser de mennesker, der er på vej til hytterne. På den måde lægger fuglene næsten ikke mærke til mig, når jeg kommer der. Sådan ser en af hytterne ud:

Der er mange nysgerrige "landskabsplejere" rundt omkring på de åbne, grønne flader:


Fra hytterne er der små låge, man kan åbne og kigge ud igennem:


Jeg vil gerne vise nogle billeder fra en grå novembermorgen, så i kan få et indtryk af stemningen derude:








Mit kamera er ikke godt nok til at optage nærbilleder af de forskellige fugle. Derfor beskriver jeg nogle arter, som jeg har set igennem et binokular, i flere indlæg.

Tegneopgave

Her viser jeg en tegneopgave, som jeg har lavet da jeg stadig var dagstuderende. Meningen var, at vi skulle tage et billede af et insekt, og som gruppe arbejde med det. Vi brugte et billede, som jeg har taget af en larve. Efter hvad jeg har fundet ud af, er det larven af en ligustersværmer (sphinx ligustri). Larven fandt jeg i mine forældres have, ikke langt fra min biotop. Her er billedet:

(Sphinx ligustri)
Billedet forstørrede vi så op, og delte det i seks dele, da vi var seks personer i gruppen. Alle i gruppen tegnede deres udsnit af billedet op i kridt. Her er min sjettedel:


Og sådan så det færdige resultat med alle seks dele ud:


Samme billede brugte jeg også til vores linoleumsnit-værkstedsdag. Linoleumsnittet ser sådan ud:


(billedet udkommer her i en "fordrejet" version - og kan ikke ændres?!)
Dette er et af de tryk, jeg lavede af linoleumsnittet. Efter at vores lærer Mette havde en sjov idé med at trykke på krøllet papir, prøvede jeg det samme:

Det er spændende at se. hvor mange forskellige udtryk man kan skabe ud fra et og samme motiv og udgangspunkt!

tirsdag den 3. november 2009

El (alnus)

I biotopen vokser der mange el (hørende under alnus, elleslægten). Det er nogle hyppigt forekommende, smukke træer hvis frugt, de typiske elle-kogler, ser sådan ud:

El hører til birke-familien. Når jeg kigger på de eltræer jeg kan finde i biotopen, ser det ud som om de hører til arten "rød-el", bl.a. da jeg genkender bladene og væksten, men også fordi Wikipedia siger, at rød-el bedst vokser i fugtige områder. Katinger Watt er jo et område, der er meget fugtig pga. at det er et tidligere havområde. Rød-els latinske navn er Alnus glutinosa.