Havørn (Haliaeetus albicilla)

(ung havørn, optaget i Katinger Watt, dog ikke af mig - billede fundet på flickr.com)

Siden år 2005 lever der et havørnepar i biotopen Katinger Watt. Det byggede rede og samme år opfostrede det 2 unger. Ved udgangen af 1800-tallet levede der næsten ingen ørne i Tyskland mere. Først efter 1945 kunne der efterhånden tales om, at der var en ny bestand igen, op til 1970´erne dog aldrig mere end 9 og i slutningen af 70´erne endog kun 4 ynglepar.

I en naturbeskyttelesesaktion uden lige blev bl.a. miljøgifte forbudt og ørnenes reder bevogtet. Dette førte til, at der den dag i dag alene i forbundsstaten Slesvig-Holsten lever omkring 50 ynglepar. Herfra udbredte arten sig igen på ny helt til Holland og Danmark.

Fuglen har behov for et stort leveområde, nogle gange op til 100 kvadratkilometer. Den jager først og fremmest vandfugle (som der er masser af i Katinger Watt) og fisk. Yngleparret i nationalparken Katinger Watt har en stor ørnerede i skoven, som fantastisk nok kan ses fra en omfartsvej af, uden at nogen kan komme i nærheden af reden. Tit holder der biler ved vejen, og mange tager billeder herfra og iagttager fuglene. Jeg har også været så heldig at se fuglene mere end en gang, når de fløj til eller fra reden. Reden ligger så langt fra vejen, at fuglene ikke føler sig forstyrret af folk, og der er heller ingen fodvej hen til den. Her kommer to billeder som jeg har taget der:

Sølvhejre (Casmerodius albus)

Næste fugl, og tæt beslægtet med gråhejren, er sølvhejren (Casmerodius albus, andetsteds kaldes den også Egretta alba - desværre ved jeg ikke, hvorfor den har to forskellige latinske navne). I weekenden var jeg så heldig at se en sølvhejre i biotopen for første gang. Da jeg ikke kendte fuglen, og heller ikke havde set den før, troede jeg i starten at det drejede sig om en slags albino-gråhejre! Da jeg slog fuglen op derhjemme, fandt jeg så ud af, at det var sølvhejren.

På wikipedia læste jeg, at den nogle steder lever tæt på gæs, fordi de holder græsset så kort, at det er nemmere for sølvhejren at jage mus der. Det passer meget godt med, at jeg kunne iagttage den på en mark sammen med grågæs!

Dens levevis minder meget om gråhejrens. Dens udseende er dog helt forbløffende flot: den er snehvid og større end gråhejren, og når den flyver, er den utrolig smuk. Sølvhejren er helt hvid, med et lyst næb og ben, der er gule med mørkere fødder. Da den ikke er blandt de almindelige ynglefugle i området, går jeg ud fra, at den er der som vintergæst. Jeg kunne desværre ikke tage et godt billede af den, da den fløj da vi kom i nærheden - men her er et billede af den i luften:

I den lille størrelse på billedet ser den nok mest ud som en måge! Så her kommer et bedre et fra flickr.com:

Tegneopgave

Her viser jeg en tegneopgave, som jeg har lavet da jeg stadig var dagstuderende. Meningen var, at vi skulle tage et billede af et insekt, og som gruppe arbejde med det. Vi brugte et billede, som jeg har taget af en larve. Efter hvad jeg har fundet ud af, er det larven af en ligustersværmer (sphinx ligustri). Larven fandt jeg i mine forældres have, ikke langt fra min biotop. Her er billedet:

(Sphinx ligustri)

Billedet forstørrede vi så op, og delte det i seks dele, da vi var seks personer i gruppen. Alle i gruppen tegnede deres udsnit af billedet op i kridt. Her er min sjettedel:

Og sådan så det færdige resultat med alle seks dele ud:

Samme billede brugte jeg også til vores linoleumsnit-værkstedsdag. Linoleumsnittet ser sådan ud:

(billedet udkommer her i en "fordrejet" version - og kan ikke ændres?!)

Dette er et af de tryk, jeg lavede af linoleumsnittet. Efter at vores lærer Mette havde en sjov idé med at trykke på krøllet papir, prøvede jeg det samme:

Det er spændende at se. hvor mange forskellige udtryk man kan skabe ud fra et og samme motiv og udgangspunkt!

El (alnus)

I biotopen vokser der mange el (hørende under alnus, elleslægten). Det er nogle hyppigt forekommende, smukke træer hvis frugt, de typiske elle-kogler, ser sådan ud:

El hører til birke-familien. Når jeg kigger på de eltræer jeg kan finde i biotopen, ser det ud som om de hører til arten "rød-el", bl.a. da jeg genkender bladene og væksten, men også fordi Wikipedia siger, at rød-el bedst vokser i fugtige områder. Katinger Watt er jo et område, der er meget fugtig pga. at det er et tidligere havområde. Rød-els latinske navn er Alnus glutinosa.

Valg af biotop

I dag har jeg taget en gåtur her i Flensborg. Jeg bor i Jürgensby siden i sommers, og fandt ud af, at jeg ikke bor mere end 10 minutters gåtur fra det store, grønne område "Volkspark". Det var dejligt at finde ud af! Jeg har allerede taget en del billeder, som jeg vil offentliggøre her efterhånden som jeg får artsbestemt planterne på fotografierne. Foroven et lille udsnit med birk!

Min biotop

Min biotop: "Volkspark" i Flensborg, set fra oven