Viser opslag med etiketten gråhejre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gråhejre. Vis alle opslag

torsdag den 3. december 2009

Sølvhejre (Casmerodius albus)

Næste fugl, og tæt beslægtet med gråhejren, er sølvhejren (Casmerodius albus, andetsteds kaldes den også Egretta alba - desværre ved jeg ikke, hvorfor den har to forskellige latinske navne). I weekenden var jeg så heldig at se en sølvhejre i biotopen for første gang. Da jeg ikke kendte fuglen, og heller ikke havde set den før, troede jeg i starten at det drejede sig om en slags albino-gråhejre! Da jeg slog fuglen op derhjemme, fandt jeg så ud af, at det var sølvhejren.

På wikipedia læste jeg, at den nogle steder lever tæt på gæs, fordi de holder græsset så kort, at det er nemmere for sølvhejren at jage mus der. Det passer meget godt med, at jeg kunne iagttage den på en mark sammen med grågæs!

Dens levevis minder meget om gråhejrens. Dens udseende er dog helt forbløffende flot: den er snehvid og større end gråhejren, og når den flyver, er den utrolig smuk. Sølvhejren er helt hvid, med et lyst næb og ben, der er gule med mørkere fødder. Da den ikke er blandt de almindelige ynglefugle i området, går jeg ud fra, at den er der som vintergæst. Jeg kunne desværre ikke tage et godt billede af den, da den fløj da vi kom i nærheden - men her er et billede af den i luften:


I den lille størrelse på billedet ser den nok mest ud som en måge! Så her kommer et bedre et fra flickr.com:


Gråhejre (Ardea cinerea)

Her fortsætter beskrivelsen af nogle af de fuglearter, der findes i Katinger Watt.

En af dem er gråhejren, der i et forholdsvis stort antal lever her. Gråhejrens hunner og hanner ser ens ud, men hannerne er i gennemsnit lidt større. Gråhejren er en stor fugl med en længde på op til knap 1 meter. Den vejer ca. 1-2 kilo. Kroppen er grå med en lang hals, og den er hvid på undersiden. Dens vinger er grå inderst og sorte yderst.

Gråhejren lever ved vandet og helst i kolonier. Hunnerne lægger 4-5 æg, som begge forældre så ruger på i 3-4 uger. Den lever af frøer og andre amfibier, desuden jager den små pattedyr og fisk (deraf dets andet navn "fiskehejre", som jeg dog ikke bruger her, da det er præget af at mange mener, den er et såkaldt skadedyr - men den vil jo også bare ernære sig!).

Her er et billede fra flickr.com: