Ginkgo biloba
I dag tog jeg ud til min biotop for at fotografere dette træ, en gingko. Jeg har altid været fascineret af arten, da den også kaldes for et "levende fossil". Alle andre arter beslægtet med ginkgo´en er uddød forlængst. Ginkgophyta (ginkgoplanter) har eksisteret på jorden i 290 millioner år.
Ginkgo-træet kan blive op til 1000 år gammelt og stammer oprindeligt fra Østasien. Her har det stadig en vigtig plads i kulturen både som tempel-træ og i medicinsk sammenhæng (bliver brugt f.eks. til behandling af demens). Derudover kan dens frugter også spises.
Siden 1700-tallet kultiveres træet også i Europa.
Udover at være meget spændende at beskæftige sig med, synes jeg, at træet er utroligt smukt, specielt dets silhuet og bladenes form:
Blade på "mit" ginkgotræ
Da jeg var på vej hjem, hørte jeg noget rasle i et træ ved siden af vejen, og kunne se at der sad et egern i færd med at spise hasselnødder. Det virkede til at være forholdsvis tryg ved mennesker og jeg kunne stå og tage billeder af det, mens det spiste og vi iagttog hinanden:
Hej Wiebke.
SvarSletIh, hvor er du heldig - et egern! Jeg er vild med egern, de er så sjove at iagttage. Desværre har jeg ikke set nogle større dyr på min biotop endnu, men det har nok noget at gøre med, at jeg har haft børn og hund med de gange jeg har været derude ;o)
Mvh. Lotte
Hej Weibke
SvarSletSpændende med egern - har du fundet nogle af de nødder, som det har spist har, så har du lidt til din samling af dyrespor / dyremærket materiale. På hjemmesiden skoven-i-skolen.dk kan du finde oversigter, hvor du kan se forskel på nødder spist af forskellige dyr.
- det er interessant at vi finder egernet så 'nuttet'... -det er et værre rovdyr der med stort velbehag æder fugleunger og æg;O)
SvarSlet