For at vise det, valgte jeg en kontrastfarve, nemlig sort. Den sorte baggrund fremhæver fint de sarte, tynde strukturer i bladet. Det virker næsten som spindelvæv, og det føles også næsten sådan, man må passe på ikke at rive det i stykker!
Hvordan bladet er blevet præcist, som det er, ved jeg ikke. Der må have været forskellige slags nedbrydere på spil?!
Den sorte ramme danner det kulturlige omkring det naturlige, bogstaveligt talt rammen om det. Nu har jeg endelig fundet bladet igen, og det skal op på væggen!
Stenen ved siden af bladet (i vinduet på billedet) fandt en af drengene på mit praktiksted, da vi var ude at gå en tur. Han forærede stenen til mig, og siden har den ligget i min stue. Den har form som et hjerte, og der er et hul, som kan bruges til et stearinlys, eller også en kuglepen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar