Skarv

Skarv (Phalacrocorax carbo) : skarven er en stor fugl med en totallængde på ca. 90 cm. Kønnene ser ens ud. Næbbet er langt og kraftigt med en krum spids. Dens tæer er forbundet med svømmehud. Farven er dybsort med en grønlig metalglans. Dog er den på ryg, skuldre og overfladen af vingerne næsten bronzefarvet med et skælagtigt udseende. Struben og kinderne er hvide. Jeg har læst at fuglen er forholdsvis tavs, men i nærheden af reden giver den lyde der kunne beskrives som "kro-kro-kro" og "kok-kok-kok".

Skarven lever af fisk, og lever derfor altid tæt på vandet. Den dykker efter fiskene i vandet.

Den var tæt på at uddø p.g.a. at mennesket jagede fuglen meget, da de anså skarven for at være en konkurrent i fiskeri. Desuden er dens efterladenskaber ætsende, og i stand til at ødelægge de træer, den lever på. I dag er den heldigvis beskyttet af love mange steder, f.eks. i nationalparken Katinger Watt. Her et billede fra flickr.com:
                                                                                 

Denne måde at sidde på er typisk for skarven, da den gør det for at tørre sine fjer efter en dykketur.

Morgen i biotopen

Nu har jeg været i biotopen om morgenen to weekender efter hinanden så tidligt, at der var næsten helt stille. På denne tid af året er der heldigvis heller ikke så mange mennesker. Der er et sted i Katinger Watt, hvor der blev opstillet hytter til at sidde i og iagttage fuglene, uden at de lægger mærke til een. Hytterne står imellem nogle volde, der skal forhindre, at fuglene ser de mennesker, der er på vej til hytterne. På den måde lægger fuglene næsten ikke mærke til mig, når jeg kommer der. Sådan ser en af hytterne ud:

Der er mange nysgerrige "landskabsplejere" rundt omkring på de åbne, grønne flader:

Fra hytterne er der små låge, man kan åbne og kigge ud igennem:

Jeg vil gerne vise nogle billeder fra en grå novembermorgen, så i kan få et indtryk af stemningen derude:

Mit kamera er ikke godt nok til at optage nærbilleder af de forskellige fugle. Derfor beskriver jeg nogle arter, som jeg har set igennem et binokular, i flere indlæg.

Tegneopgave

Her viser jeg en tegneopgave, som jeg har lavet da jeg stadig var dagstuderende. Meningen var, at vi skulle tage et billede af et insekt, og som gruppe arbejde med det. Vi brugte et billede, som jeg har taget af en larve. Efter hvad jeg har fundet ud af, er det larven af en ligustersværmer (sphinx ligustri). Larven fandt jeg i mine forældres have, ikke langt fra min biotop. Her er billedet:

(Sphinx ligustri)

Billedet forstørrede vi så op, og delte det i seks dele, da vi var seks personer i gruppen. Alle i gruppen tegnede deres udsnit af billedet op i kridt. Her er min sjettedel:

Og sådan så det færdige resultat med alle seks dele ud:

Samme billede brugte jeg også til vores linoleumsnit-værkstedsdag. Linoleumsnittet ser sådan ud:

(billedet udkommer her i en "fordrejet" version - og kan ikke ændres?!)

Dette er et af de tryk, jeg lavede af linoleumsnittet. Efter at vores lærer Mette havde en sjov idé med at trykke på krøllet papir, prøvede jeg det samme:

Det er spændende at se. hvor mange forskellige udtryk man kan skabe ud fra et og samme motiv og udgangspunkt!

El (alnus)

I biotopen vokser der mange el (hørende under alnus, elleslægten). Det er nogle hyppigt forekommende, smukke træer hvis frugt, de typiske elle-kogler, ser sådan ud:

El hører til birke-familien. Når jeg kigger på de eltræer jeg kan finde i biotopen, ser det ud som om de hører til arten "rød-el", bl.a. da jeg genkender bladene og væksten, men også fordi Wikipedia siger, at rød-el bedst vokser i fugtige områder. Katinger Watt er jo et område, der er meget fugtig pga. at det er et tidligere havområde. Rød-els latinske navn er Alnus glutinosa.

LandArt

Til min LandArt-opgave har jeg valgt at bruge en gammel "naturlig" ting - dvs. noget, jeg fandt for flere år siden. Det er et ahornblad som lå i haven en efterårsdag for nogle år siden, som jeg med det samme syntes var utrolig smuk. Jeg tog det og lagde det ind i en bog for at presse det, og der har det så ligget siden! Til opgaven fandt jeg det så frem igen. For at vise det, valgte jeg kontrastfarven sort.
   

For at vise det, valgte jeg en kontrastfarve, nemlig sort. Den sorte baggrund fremhæver fint de sarte, tynde strukturer i bladet. Det virker næsten som spindelvæv, og det føles også næsten sådan, man må passe på ikke at rive det i stykker!

Hvordan bladet er blevet præcist, som det er, ved jeg ikke. Der må have været forskellige slags nedbrydere på spil?!

Den sorte ramme danner det kulturlige omkring det naturlige, bogstaveligt talt rammen om det. Nu har jeg endelig fundet bladet igen, og det skal op på væggen!

Stenen ved siden af bladet (i vinduet på billedet) fandt en af drengene på mit praktiksted, da vi var ude at gå en tur. Han forærede stenen til mig, og siden har den ligget i min stue. Den har form som et hjerte, og der er et hul, som kan bruges til et stearinlys, eller også en kuglepen!

Almindelig strandsnegl

Da jeg sidst var ude i min biotop, kunne jeg se denne lille snegl, der kom glidende på havbunden:

i vandet her:

Jeg kom frem til, at den hører til arten "almindelig strandsnegl" (latinsk navn: Littorina littorea). Og selvom den er så almindelig, syntes jeg, at den var flot at se på, specielt fordi man kunne se dens "glidebane" så tydeligt i sandet. Den lever af alger, der sidder på sandkornene i havbunden.

Ny biotop: Katinger Watt

Da der desværre var nogle problemer med min gamle biotop, har jeg nu skiftet til en anden. Jeg har valgt området "Katinger Watt" der ligger ved Vesterhavet på halvøen Ejdersted (som jeg kommer fra). Her kommer nogle indtryk fra min nye biotop:

Området er et stort vadehavsområde, der opstod ved at der blev bygget en spærring for floden Ejder, således, at der opstod et nyt tørlagt område. Store fuglegrupper stopper op her om for- og efteråret. Lige nu er det bl.a. arten "Branta leucopsis", bramgåsen:

De flyver sammen i tusindvis lige nu, der er stor larm omkring fuglene.

Da området er meget ungt endnu, nemlig fra 1970´erne, er der skovområder med unge træer. Her er et krat med havtorn:

og her dens frugt: