Havørn (Haliaeetus albicilla)

(ung havørn, optaget i Katinger Watt, dog ikke af mig - billede fundet på flickr.com)

Siden år 2005 lever der et havørnepar i biotopen Katinger Watt. Det byggede rede og samme år opfostrede det 2 unger. Ved udgangen af 1800-tallet levede der næsten ingen ørne i Tyskland mere. Først efter 1945 kunne der efterhånden tales om, at der var en ny bestand igen, op til 1970´erne dog aldrig mere end 9 og i slutningen af 70´erne endog kun 4 ynglepar.

I en naturbeskyttelesesaktion uden lige blev bl.a. miljøgifte forbudt og ørnenes reder bevogtet. Dette førte til, at der den dag i dag alene i forbundsstaten Slesvig-Holsten lever omkring 50 ynglepar. Herfra udbredte arten sig igen på ny helt til Holland og Danmark.

Fuglen har behov for et stort leveområde, nogle gange op til 100 kvadratkilometer. Den jager først og fremmest vandfugle (som der er masser af i Katinger Watt) og fisk. Yngleparret i nationalparken Katinger Watt har en stor ørnerede i skoven, som fantastisk nok kan ses fra en omfartsvej af, uden at nogen kan komme i nærheden af reden. Tit holder der biler ved vejen, og mange tager billeder herfra og iagttager fuglene. Jeg har også været så heldig at se fuglene mere end en gang, når de fløj til eller fra reden. Reden ligger så langt fra vejen, at fuglene ikke føler sig forstyrret af folk, og der er heller ingen fodvej hen til den. Her kommer to billeder som jeg har taget der:

Sølvhejre (Casmerodius albus)

Næste fugl, og tæt beslægtet med gråhejren, er sølvhejren (Casmerodius albus, andetsteds kaldes den også Egretta alba - desværre ved jeg ikke, hvorfor den har to forskellige latinske navne). I weekenden var jeg så heldig at se en sølvhejre i biotopen for første gang. Da jeg ikke kendte fuglen, og heller ikke havde set den før, troede jeg i starten at det drejede sig om en slags albino-gråhejre! Da jeg slog fuglen op derhjemme, fandt jeg så ud af, at det var sølvhejren.

På wikipedia læste jeg, at den nogle steder lever tæt på gæs, fordi de holder græsset så kort, at det er nemmere for sølvhejren at jage mus der. Det passer meget godt med, at jeg kunne iagttage den på en mark sammen med grågæs!

Dens levevis minder meget om gråhejrens. Dens udseende er dog helt forbløffende flot: den er snehvid og større end gråhejren, og når den flyver, er den utrolig smuk. Sølvhejren er helt hvid, med et lyst næb og ben, der er gule med mørkere fødder. Da den ikke er blandt de almindelige ynglefugle i området, går jeg ud fra, at den er der som vintergæst. Jeg kunne desværre ikke tage et godt billede af den, da den fløj da vi kom i nærheden - men her er et billede af den i luften:

I den lille størrelse på billedet ser den nok mest ud som en måge! Så her kommer et bedre et fra flickr.com:

Gråhejre (Ardea cinerea)

Her fortsætter beskrivelsen af nogle af de fuglearter, der findes i Katinger Watt.

En af dem er gråhejren, der i et forholdsvis stort antal lever her. Gråhejrens hunner og hanner ser ens ud, men hannerne er i gennemsnit lidt større. Gråhejren er en stor fugl med en længde på op til knap 1 meter. Den vejer ca. 1-2 kilo. Kroppen er grå med en lang hals, og den er hvid på undersiden. Dens vinger er grå inderst og sorte yderst.

Gråhejren lever ved vandet og helst i kolonier. Hunnerne lægger 4-5 æg, som begge forældre så ruger på i 3-4 uger. Den lever af frøer og andre amfibier, desuden jager den små pattedyr og fisk (deraf dets andet navn "fiskehejre", som jeg dog ikke bruger her, da det er præget af at mange mener, den er et såkaldt skadedyr - men den vil jo også bare ernære sig!).

Her er et billede fra flickr.com:

Højvande og stormfloder

Som et tydeligt minde om, at Katinger Watt-biotopen tidligere, inden bygningen af slusen Eidersperrwerk, har været oversvømmet dagligt og ikke et grønt, bevokset område som nu, har man opstillet denne pæl i et skovområde. Den viser, i hvor høj grad tidevandet oversvømmede egnen.

Som det kan ses på pælen, så er vandet faktisk steget igennem århundrederne. To store stormfloder, der har taget mange menneskeliv, er blevet kaldt for "de grode Mandrenke" hhv. 1 og 2. Første gang i 1362, og anden gang i 1634. Men så sent som i 1962 var der en dødelig stormflod, der kostede mange mennesker helt ned til Hamborg livet, der også blev oversvømmet da vandet brød igennem digerne, der ikke holdt mere.

Det føltes mærkeligt at stå et sted, som har været så udsat før - og som nu ikke nås af Vesterhavet mere.

"Landskabsplejere"

Hvem ejer mon denne flotte, prikkede pels?

Det er en af landskabsplejerne, der lever i Katinger Watt, nemlig hesten her:

Han er en af de "dyriske medarbejdere" i Katinger Watt. For at biotopen ikke skal tilgro, er der blevet sat nogle grupper af dyr på området. Der er vilde ponyer, tamme heste og ponyer (som ovenfor) og der er får, som ejes af bondemænd. Der er også Galloway-kvæg, der stort set er overladt til sig selv.

Alle dyrene, dvs. alle landskabsplejerne, klarer sig fint derude. Og mon ikke det er langt bedre at gå dér i fred og ro, mellem buske, træer og vand, end at stå på en kedelig tom mark, eller oven i købet en lukket stald?

De ser i hvert fald allesammen ud til at være godt tilpas.

Skarv

Skarv (Phalacrocorax carbo) : skarven er en stor fugl med en totallængde på ca. 90 cm. Kønnene ser ens ud. Næbbet er langt og kraftigt med en krum spids. Dens tæer er forbundet med svømmehud. Farven er dybsort med en grønlig metalglans. Dog er den på ryg, skuldre og overfladen af vingerne næsten bronzefarvet med et skælagtigt udseende. Struben og kinderne er hvide. Jeg har læst at fuglen er forholdsvis tavs, men i nærheden af reden giver den lyde der kunne beskrives som "kro-kro-kro" og "kok-kok-kok".

Skarven lever af fisk, og lever derfor altid tæt på vandet. Den dykker efter fiskene i vandet.

Den var tæt på at uddø p.g.a. at mennesket jagede fuglen meget, da de anså skarven for at være en konkurrent i fiskeri. Desuden er dens efterladenskaber ætsende, og i stand til at ødelægge de træer, den lever på. I dag er den heldigvis beskyttet af love mange steder, f.eks. i nationalparken Katinger Watt. Her et billede fra flickr.com:
                                                                                 

Denne måde at sidde på er typisk for skarven, da den gør det for at tørre sine fjer efter en dykketur.

Morgen i biotopen

Nu har jeg været i biotopen om morgenen to weekender efter hinanden så tidligt, at der var næsten helt stille. På denne tid af året er der heldigvis heller ikke så mange mennesker. Der er et sted i Katinger Watt, hvor der blev opstillet hytter til at sidde i og iagttage fuglene, uden at de lægger mærke til een. Hytterne står imellem nogle volde, der skal forhindre, at fuglene ser de mennesker, der er på vej til hytterne. På den måde lægger fuglene næsten ikke mærke til mig, når jeg kommer der. Sådan ser en af hytterne ud:

Der er mange nysgerrige "landskabsplejere" rundt omkring på de åbne, grønne flader:

Fra hytterne er der små låge, man kan åbne og kigge ud igennem:

Jeg vil gerne vise nogle billeder fra en grå novembermorgen, så i kan få et indtryk af stemningen derude:

Mit kamera er ikke godt nok til at optage nærbilleder af de forskellige fugle. Derfor beskriver jeg nogle arter, som jeg har set igennem et binokular, i flere indlæg.

Tegneopgave

Her viser jeg en tegneopgave, som jeg har lavet da jeg stadig var dagstuderende. Meningen var, at vi skulle tage et billede af et insekt, og som gruppe arbejde med det. Vi brugte et billede, som jeg har taget af en larve. Efter hvad jeg har fundet ud af, er det larven af en ligustersværmer (sphinx ligustri). Larven fandt jeg i mine forældres have, ikke langt fra min biotop. Her er billedet:

(Sphinx ligustri)

Billedet forstørrede vi så op, og delte det i seks dele, da vi var seks personer i gruppen. Alle i gruppen tegnede deres udsnit af billedet op i kridt. Her er min sjettedel:

Og sådan så det færdige resultat med alle seks dele ud:

Samme billede brugte jeg også til vores linoleumsnit-værkstedsdag. Linoleumsnittet ser sådan ud:

(billedet udkommer her i en "fordrejet" version - og kan ikke ændres?!)

Dette er et af de tryk, jeg lavede af linoleumsnittet. Efter at vores lærer Mette havde en sjov idé med at trykke på krøllet papir, prøvede jeg det samme:

Det er spændende at se. hvor mange forskellige udtryk man kan skabe ud fra et og samme motiv og udgangspunkt!

El (alnus)

I biotopen vokser der mange el (hørende under alnus, elleslægten). Det er nogle hyppigt forekommende, smukke træer hvis frugt, de typiske elle-kogler, ser sådan ud:

El hører til birke-familien. Når jeg kigger på de eltræer jeg kan finde i biotopen, ser det ud som om de hører til arten "rød-el", bl.a. da jeg genkender bladene og væksten, men også fordi Wikipedia siger, at rød-el bedst vokser i fugtige områder. Katinger Watt er jo et område, der er meget fugtig pga. at det er et tidligere havområde. Rød-els latinske navn er Alnus glutinosa.

LandArt

Til min LandArt-opgave har jeg valgt at bruge en gammel "naturlig" ting - dvs. noget, jeg fandt for flere år siden. Det er et ahornblad som lå i haven en efterårsdag for nogle år siden, som jeg med det samme syntes var utrolig smuk. Jeg tog det og lagde det ind i en bog for at presse det, og der har det så ligget siden! Til opgaven fandt jeg det så frem igen. For at vise det, valgte jeg kontrastfarven sort.
   

For at vise det, valgte jeg en kontrastfarve, nemlig sort. Den sorte baggrund fremhæver fint de sarte, tynde strukturer i bladet. Det virker næsten som spindelvæv, og det føles også næsten sådan, man må passe på ikke at rive det i stykker!

Hvordan bladet er blevet præcist, som det er, ved jeg ikke. Der må have været forskellige slags nedbrydere på spil?!

Den sorte ramme danner det kulturlige omkring det naturlige, bogstaveligt talt rammen om det. Nu har jeg endelig fundet bladet igen, og det skal op på væggen!

Stenen ved siden af bladet (i vinduet på billedet) fandt en af drengene på mit praktiksted, da vi var ude at gå en tur. Han forærede stenen til mig, og siden har den ligget i min stue. Den har form som et hjerte, og der er et hul, som kan bruges til et stearinlys, eller også en kuglepen!

Almindelig strandsnegl

Da jeg sidst var ude i min biotop, kunne jeg se denne lille snegl, der kom glidende på havbunden:

i vandet her:

Jeg kom frem til, at den hører til arten "almindelig strandsnegl" (latinsk navn: Littorina littorea). Og selvom den er så almindelig, syntes jeg, at den var flot at se på, specielt fordi man kunne se dens "glidebane" så tydeligt i sandet. Den lever af alger, der sidder på sandkornene i havbunden.

Ny biotop: Katinger Watt

Da der desværre var nogle problemer med min gamle biotop, har jeg nu skiftet til en anden. Jeg har valgt området "Katinger Watt" der ligger ved Vesterhavet på halvøen Ejdersted (som jeg kommer fra). Her kommer nogle indtryk fra min nye biotop:

Området er et stort vadehavsområde, der opstod ved at der blev bygget en spærring for floden Ejder, således, at der opstod et nyt tørlagt område. Store fuglegrupper stopper op her om for- og efteråret. Lige nu er det bl.a. arten "Branta leucopsis", bramgåsen:

De flyver sammen i tusindvis lige nu, der er stor larm omkring fuglene.

Da området er meget ungt endnu, nemlig fra 1970´erne, er der skovområder med unge træer. Her er et krat med havtorn:

og her dens frugt:

Colchicum autumnale

Denne smukke plante hedder "Colchicum autumnale" på latin, og det navn får i lige, da jeg ikke ved hvad den hedder på dansk! Nogen, der kan hjælpe med det? Den hedder "Herbstzeitlose" på tysk og blomstrer lige nu i min biotop. Den gror i bunden af et lille område med træer, hvor der er forholdsvis skygget.

Ginkgo biloba - og egern

Ginkgo biloba

I dag tog jeg ud til min biotop for at fotografere dette træ, en gingko. Jeg har altid været fascineret af arten, da den også kaldes for et "levende fossil". Alle andre arter beslægtet med ginkgo´en er uddød forlængst. Ginkgophyta (ginkgoplanter) har eksisteret på jorden i 290 millioner år.

 Ginkgo-træet kan blive op til 1000 år gammelt og stammer oprindeligt fra Østasien. Her har det stadig en vigtig plads i kulturen både som tempel-træ og i medicinsk sammenhæng (bliver brugt f.eks. til behandling af demens). Derudover kan dens frugter også spises.

Siden 1700-tallet kultiveres træet også i Europa.

Udover at være meget spændende at beskæftige sig med, synes jeg, at træet er utroligt smukt, specielt dets silhuet og bladenes form:

Blade på "mit" ginkgotræ

Da jeg var på vej hjem, hørte jeg noget rasle i et træ ved siden af vejen, og kunne se at der sad et egern i færd med at spise hasselnødder. Det virkede til at være forholdsvis tryg ved mennesker og jeg kunne stå og tage billeder af det, mens det spiste og vi iagttog hinanden:

Valg af biotop

I dag har jeg taget en gåtur her i Flensborg. Jeg bor i Jürgensby siden i sommers, og fandt ud af, at jeg ikke bor mere end 10 minutters gåtur fra det store, grønne område "Volkspark". Det var dejligt at finde ud af! Jeg har allerede taget en del billeder, som jeg vil offentliggøre her efterhånden som jeg får artsbestemt planterne på fotografierne. Foroven et lille udsnit med birk!

Min biotop

Min biotop: "Volkspark" i Flensborg, set fra oven