tirsdag den 20. oktober 2009

LandArt

Til min LandArt-opgave har jeg valgt at bruge en gammel "naturlig" ting - dvs. noget, jeg fandt for flere år siden. Det er et ahornblad som lå i haven en efterårsdag for nogle år siden, som jeg med det samme syntes var utrolig smuk. Jeg tog det og lagde det ind i en bog for at presse det, og der har det så ligget siden! Til opgaven fandt jeg det så frem igen. For at vise det, valgte jeg kontrastfarven sort.
   

For at vise det, valgte jeg en kontrastfarve, nemlig sort. Den sorte baggrund fremhæver fint de sarte, tynde strukturer i bladet. Det virker næsten som spindelvæv, og det føles også næsten sådan, man må passe på ikke at rive det i stykker!





Hvordan bladet er blevet præcist, som det er, ved jeg ikke. Der må have været forskellige slags nedbrydere på spil?!




Den sorte ramme danner det kulturlige omkring det naturlige, bogstaveligt talt rammen om det. Nu har jeg endelig fundet bladet igen, og det skal op på væggen!

Stenen ved siden af bladet (i vinduet på billedet) fandt en af drengene på mit praktiksted, da vi var ude at gå en tur. Han forærede stenen til mig, og siden har den ligget i min stue. Den har form som et hjerte, og der er et hul, som kan bruges til et stearinlys, eller også en kuglepen!



søndag den 18. oktober 2009

Almindelig strandsnegl

Da jeg sidst var ude i min biotop, kunne jeg se denne lille snegl, der kom glidende på havbunden:

i vandet her:


Jeg kom frem til, at den hører til arten "almindelig strandsnegl" (latinsk navn: Littorina littorea). Og selvom den er så almindelig, syntes jeg, at den var flot at se på, specielt fordi man kunne se dens "glidebane" så tydeligt i sandet. Den lever af alger, der sidder på sandkornene i havbunden.

Ny biotop: Katinger Watt

Da der desværre var nogle problemer med min gamle biotop, har jeg nu skiftet til en anden. Jeg har valgt området "Katinger Watt" der ligger ved Vesterhavet på halvøen Ejdersted (som jeg kommer fra). Her kommer nogle indtryk fra min nye biotop:





Området er et stort vadehavsområde, der opstod ved at der blev bygget en spærring for floden Ejder, således, at der opstod et nyt tørlagt område. Store fuglegrupper stopper op her om for- og efteråret. Lige nu er det bl.a. arten "Branta leucopsis", bramgåsen:


De flyver sammen i tusindvis lige nu, der er stor larm omkring fuglene.
Da området er meget ungt endnu, nemlig fra 1970´erne, er der skovområder med unge træer. Her er et krat med havtorn:


og her dens frugt:


tirsdag den 29. september 2009

Colchicum autumnale


Denne smukke plante hedder "Colchicum autumnale" på latin, og det navn får i lige, da jeg ikke ved hvad den hedder på dansk! Nogen, der kan hjælpe med det? Den hedder "Herbstzeitlose" på tysk og blomstrer lige nu i min biotop. Den gror i bunden af et lille område med træer, hvor der er forholdsvis skygget.

torsdag den 24. september 2009

Ginkgo biloba - og egern


Ginkgo biloba

I dag tog jeg ud til min biotop for at fotografere dette træ, en gingko. Jeg har altid været fascineret af arten, da den også kaldes for et "levende fossil". Alle andre arter beslægtet med ginkgo´en er uddød forlængst. Ginkgophyta (ginkgoplanter) har eksisteret på jorden i 290 millioner år.
 Ginkgo-træet kan blive op til 1000 år gammelt og stammer oprindeligt fra Østasien. Her har det stadig en vigtig plads i kulturen både som tempel-træ og i medicinsk sammenhæng (bliver brugt f.eks. til behandling af demens). Derudover kan dens frugter også spises.
Siden 1700-tallet kultiveres træet også i Europa.
Udover at være meget spændende at beskæftige sig med, synes jeg, at træet er utroligt smukt, specielt dets silhuet og bladenes form:

Blade på "mit" ginkgotræ

Da jeg var på vej hjem, hørte jeg noget rasle i et træ ved siden af vejen, og kunne se at der sad et egern i færd med at spise hasselnødder. Det virkede til at være forholdsvis tryg ved mennesker og jeg kunne stå og tage billeder af det, mens det spiste og vi iagttog hinanden:

søndag den 20. september 2009

Valg af biotop


I dag har jeg taget en gåtur her i Flensborg. Jeg bor i Jürgensby siden i sommers, og fandt ud af, at jeg ikke bor mere end 10 minutters gåtur fra det store, grønne område "Volkspark". Det var dejligt at finde ud af! Jeg har allerede taget en del billeder, som jeg vil offentliggøre her efterhånden som jeg får artsbestemt planterne på fotografierne. Foroven et lille udsnit med birk!

Min biotop


Min biotop: "Volkspark" i Flensborg, set fra oven